SP Moulding er en førende dansk leverandør af integrerede plastløsninger. Vi løser opgaver fra design og værktøjsfremtagning til produktion af komponenter og systemer i plast.
Vi har mere end 50 års erfaring inden for plast, og vores kernekompetencer er sprøjtestøbning, overfladebehandling og forædling af plastmaterialer.
Vores kunder er en bred vifte af førende industrivirksomheder som forbruger teknisk plast. Eksportandelen er over 40%.
SP Moulding er en del af SP Group, som er en international dansk børsnoteret koncern.