Case - LifeStraw®


SP Moulding har gennem mere end to år samarbejdet med det schweiziske firma Vestergaard Frandsen om at udvikle LifeStraw®, der er et avanceret sugerør, som kan rense snavset og bakteriefyldt vand, så det umiddelbart kan drikkes uden kogning, tilslutning af strøm, højt vandtryk eller øvrige ressourcekrævende renseprocesser.

LifeStraw® har en levetid på 700 liter svarende til en voksens forbrug af drikkevand i 2 år. Målgruppen er primært mennesker i udviklingslande og katastrofeområder.

SP Moulding har bidraget med færdig konstruktion og produktionsmodning i Kina og i Danmark.

LifeStraw® har vundet flere internationale priser.